Eleverne bygger på Folkemødet
12. juni 2016, søndag
Selvom Folkemødet 2016 først begynder på torsdag d. 16. juni, har eleverne fra partnerskabet Byggepladsen allerede taget hul på de store begivenheder: De opfører nemlig "Pallehuset", som bliver basen for Unge i Partnerskaber på Folkemødet.
I går, lørdag, ankom eleverne og lærerne Thomas, Kasper og Ole til Allinge på Bornholm. Allerede i dag, søndag, begynder de byggeriet på projektets stadeplads, A2, Danchells Anlæg.
På torsdag åbnes Folkemødet 2016, på denne stadeplads, i dette Pallehus, kan man opleve projekts 17 spændende events om elever på produktionsskole i samarbejde med virksomheder, institutioner og civilsamfund.
- Se vores færdige program.
- Følg projektet på Twitter og Facebook.
- Læs også om partnerskabet, Byggepladsen, på Århus Produktionsskole.