ELEVFORTÆLLINGER

 

Sidste sommer var han produktionsskoleelev, som sjældent mødte op på skolen. Men det seneste halve år har han forladt hjemmet ved Langå kl. 5:30 hver morgen for at nå frem til byggepladsen på Aarhus Havn, hvor han arbejder med udsigt over det meste af Aarhus. Han lægger rør på taget af bygningen Dokk1, der skal huse byens nye hovedbibliotek og borgerservice, når det står færdigt.

"På min gamle skole skulle jeg møde klokken otte, og jeg kom for sent nærmest hver dag. Og tit lod jeg helt være med at tage sted. Nu kommer jeg hver dag" fortæller Emil Kjærsgaard Andersen.

Han er 18 år, og indtil for nylig var han elev på Byggepladsen på Aarhus Havn. Nu er han stoppet, fordi han har fået læreplads hos vvs-firmaet Brøndum, som han kender gennem arbejdet på Byggepladsen.

Andreas

Byggepladsen,
Århus Produktionsskole
Emil, 18 år
 
Byggepladsen,
Århus Produktionsskole

 

Andreas var efter 40 ugers kamp med grundforløbet på Århus Tech meget tæt på helt at droppe at blive struktør. Århus tech kendte heldigvis til Byggepladsen på Århus havn og henviste derfor Andreas dertil, så han kunne få et pusterum fra skolebænken. Andreas døjede på det tidspunkt, i august 2014, med både misbrug og med at møde stabilt. Fra dag ét på Byggepladsen virkede Andreas motiveret for det praktiske arbejde og for at arbejde sammen med voksne mennesker, som kunne bruge hans evner. Han blomstrede op. Samtidig blev der sat aktivt ind over hans misbrug. Efter få måneder hvor Andreas havde mødt stabilt, tog han retur til Århus Tech med en lærerplads fra AAPS og NCC i hånden, og færdiggjorde grundforløbet på 6 uger. Andreas er nu tilbage på Byggepladsen, som sammen med NCC har taget ham som struktørlærling. Han forventes at være færdiguddannet om 3 år.

 

Ahmed kom til Danmark fra Libanon i 2011 og til Byggepladsen i 2014. Fra start har han villet yde noget, været samarbejdsvillig og haft en positiv tilgang til sin omgivelser på havnen i Århus. Nu taler han dansk med de andre elever på Byggepladsen og med sine sjakkolleger, som ud over at støtte ham i arbejdet som struktør, også ubevidste hjælper ham med at blive integreret i Danmark. Det er imponerende, hvor hurtigt integration kan lykkes, når to parter indgår samarbejde på tværs af kulturelle og sproglige skel. Ahmeds far var struktør i Libanon, nu kan sønnen følge i fars fodspor, men han gør det i Danmark - på dansk.

Hvis alt går planmæssigt starter Ahmed på Århus Tech til sommer, og ansøgningen om læreplads er sendt til NCC.

Ahmed
 
Byggepladsen,
Århus Produktionsskole

 

Sara har gået på linjen 'Sundhed, Pædagogik & Kreativitet' på Esbjerg Produktionsskole. Sara valgte produktionsskolen for at kunne tage 9.klasseseksamenen. Hun har tidligere gået i 10. klasse men manglede at afslutte eksamenerne.

 

På 'Sundhed, Pædagogik & Kreativitet' laver man mange forskellige ting – maler, laver bestillinger, folder gaveæsker og sælger det, de har lavet fx fra en bod. En af partnerskabets partnere er Cityforeningen, som er Esbjerg handelsforening. De foldede fx blomster til seniordagen, foldede lamper, og de lavede et teaterstykke for børnene, samt julefrokoster for børn fra to vuggestuer og to børnehaver. Sara kunne godt tænke sig at blive pædagog, og hun kan godt lide at arbejde med de ældre og med børnene.

 

Sara har også psykologi med Launy, der er lærer på SOSU. Saras lærer på linjen betyder meget for Sara – hun ringer til Sara hver morgen og hjælper hende med "at få mig op". Sara og Launy har åbnet sig op for hinanden – det er godt, at Sara kan fortælle om sine problemer. Sara er også meget glad for Launy, som er underviser på SOSU – de kan altid åbne op omkring problemer og snakker åbent.

 

De er 10 unge i klassen – en dreng og resten piger. Sara nyder at være i klassen; de har gode diskussioner, hvor de snakker stille og roligt, og hvor man kan sige sin mening. De snakker fx om det psykiske, fx autisme, og man kan dele det med de andre, hvis man fx har oplevet noget ubehageligt.

 

Om et år regner Sara med at være på PAU (pædagogisk assistent uddannelsen) på SOSU; hun kender nogen der er begge steder. Det er meget svært at komme ind på PAU, og hendes karakterer har ikke været gode nok; især i matematik. Så hun tager 9. klasse 12 timer om ugen og skal til afgangseksamen til sommer. Hun er ikke så nervøs for det, fortæller Sara.

Sara, 17 år
 
Sundhed, Kreativitet & Pædagogik,
Esbjerg Produktionsskole

 

Jeg gik på Byggepladsen for 6 måneder siden. Jeg valgte at droppe ud af gymnasiet, da det ikke var noget for mig. Efter lidt tid, hvor jeg funderede over, hvad jeg ville, fandt jeg hjemmesiden www.aaps.dk, hvor jeg læste en artikel om daglig dagen på Byggepladsen, som jeg fandt meget interessant. Kombinationen af undervisning og fysisk arbejde fangede min interesse, og derefter deltog jeg i et informationsmøde på produktionsskolen. Kort tid efter startede jeg på Byggepladsen ved Aarhus havn.

Byggepladsen har givet mig en masse gode egenskaber og muligheder for fremtiden. På Byggepladsen lærte jeg at arbejde med beton og forskalling, samtidig med at jeg fik undervisning i tegneforståelse og matematik. Læren om disse ting gav mig en fordel, da jeg søgte videre for at komme i lære. Min faglærer, Thomas Ogola, hjalp mig og mine kammerater fra skolen under hele forløbet, og især da vi skulle finde os en af de højt eftertragtede lærepladser.

Udover dette har skolen også givet mig et større socialt netværk, hvilket jeg påskønner meget den dag i dag. Alt i alt har min tid  på Byggepladsen været en rigtig god lærerig oplevelse.

 

Majid, som her ses midt i billedet, har ikke altid kunnet lide at være midtpunkt. Da han startede på Byggepladsen sneg han sig nærmest langs væggene, og det var svært at tro, at han skulle kunne klare sig ude blandt danske håndværkere og deres jargon. Men mødestabilitet og vilje gør meget. Hver morgen kl. 6:30, en halv time før arbejdet på pladsen starter, sidder han klar og glæder sig. Det er tydeligt at Majid nyder arbejdet og sammenholdet i sin gruppe. Han har gennem stabilitet, engagement og vedholdenhed skabt sig både venner og netværk blandt sjakkene fra NCC, og de holder af ham, kan man mærke og se. Både hans relationer og danskundervisningen hjælper ham til at tro på, at også han kan tage en uddannelse på dansk. Målet er Århus Techs struktøruddannelse - måske allerede til sommer.

Oscar, 18 år

 
Byggepladsen,
Århus Produktionsskole
Majid
 
Byggepladsen,
Århus Produktionsskole

 

Jeg kom på Århus Produktionsskole i sommeren 2013. Der var jeg i nogle måneder, inden jeg fik en læreplads. Den tid jeg var på produktionsskolen arbejde jeg som bygningsstruktør. Det var rigtig sjovt at prøve det. Jeg lærte meget rigtig hurtigt. Jeg lærte hvordan det var at komme ud at arbejde i det "virkelige liv" og hvordan man gjorde tingene. Jeg fik en god portion erfaring. Så kom der en dag hvor min lærer Thomas Ogola, kom og spurgte mig om jeg vil i praktik i et firma som anlægsstruktør. Firmaet hedder Enkon. Det sagde jeg jo selvfølgelig ja til. Der var jeg så i fire uger, og det gik rigtig godt. De var så glade for mig at de efterfølgende tilbød en læreplads, som jeg sagde ja til. Selvom det var bygningsstruktør som jeg ville være til at starte med. Det går rigtig godt. Jeg er i gang med mit andet år som anlægsstruktør. Hvor jeg veksler mellem skole og praktik. Jeg har lært rigtig meget inden for faget, og jeg glæder mig til at jeg er færdig udlært.

 

Mit Navn er Martin, og jeg var en af de første elever fra Århus Produktionsskole til at starte på Byggepladsen nede på havnen hos NCC, hvor Thomas introducerede os for struktørfaget, og det var rigtig interessant.

Det er spændende at være med til at starte et nyt projekt, hvor vi har prøvet en masse forskelligt arbejde. Og efter at have været nede på havnen i et halvt års tid, startede jeg på Teknisk skole sammen med Asbjørn som også kom fra Byggepladsen. Jeg er nu i gang med anlægsstuktøruddannelsen 2. hovedforløb, og jeg har en læreplads hos entreprenørfirmaet Brødrene Møller, og jeg skal starte på 3. hovedforløb engang i maj måned. Men jeg ville aldrig have hørt om stuktøruddannelsen, hvis ikke Thomas den dag på træværkstedet oppe på Katrinebjergvej havde fortalt om Byggepladsen. Jeg kan i den grad anbefale det.

 

Jeg startede hos Århus Produktionsskole i august 2013. Jeg kom ned til Byggepladsen, hvor j eg fik prøvet en masse arbejde med træ, jern og beton. Jeg startede på grund af, at jeg var stoppet på gymnasiet, da jeg ikke fik det ud af det, som jeg gerne ville og havde brug for at prøve noget nyt. I starten af 2014 blev jeg sat i en fast sjakgruppe hos NCC, som jeg arbejde i indtil jeg stoppede på Byggepladsen i juni 2014. Det betød for mig, at jeg fik ansvar og blev nødt til at lære at samarbejde med de andre i sjakket, hvilket var en rigtig god oplevelse. Det fik mig til at starte som EUX-bygningsstruktør i Viborg i august 2014, hvor jeg tog grundforløbet. I september 2015 startede jeg som lærling i CMT (Copenhagen metro team), hvor jeg arbejder med folk fra hele Europa. Det betyder, at der er mange udfordringer som sprogbarrierer i forhold til samarbejdet, som jeg heldigvis var forberedt på, da jeg havde erfaring fra Byggepldasen.

Philip, 18 år
 
Byggepladsen,
Århus Produktionsskole
Martin
 
Byggepladsen,
Århus Produktionsskole
Lau
 
Byggepladsen,
Århus Produktionsskole
Emil, 17 år
 
Børn & Bevægelse,
Den Økologiske Produktionsskole, København

 

Jeg har været på linjen i et halvt år. Undervisning i Folkeskolen var meget teori, og det gik jeg meget død i. Så man får mere ud af at lære tingene i praksis; ud at prøve tingene af selv. Da jeg begyndte, var jeg mere uafklaret; jeg ville hellere være håndværker.

 

Der er sket store fremskridt, siden vi startede. Man kommer i kondition, og pludselig bliver man ikke forpustet, når man går op på 5. sal. Jeg et blevet mere åben overfor at arbejde med børn. Jeg er blevet positivt overrasket. Jeg har lært meget om tålmodighed, også overfor børnene.

 

Man får meget afklaring. Om et år kunne jeg godt være her på ØKO (Den Økologiske Produktionsskole), men jeg har overvejet at melde mig ind som KUU-elev.

Alex
 
Byggepladsen,
Århus Produktionsskole

 

I sensommeren 2014 fik Byggepladsen en ny elev - Alex. Han kom med forskellige personlige problemstillinger i bagagen og havde afbrudt sin uddannelse til byggemontagetekniker på Aarhus Tech. Alex var på nippet til at opgive det hele og hans mødestabilitet var fra start ikke imponerende. Det blev der ændret på, da Risskov Tømrerne gav udtryk for, at de gerne ville tilbyde ham en praktikperiode, hvis blot han kunne møde og arbejde stabilt. Efter et møde mellem Alex, hans far, Byggepladsen og Risskov Tømrerne, gik det op for Alex, hvilken chance han nu havde fået, og han forstod, hvilke forventninger der var til ham. Efter 2 vellykkede praktikperioder med masser at støtte fra Byggepladsens medarbejdere, og hvor Alex fuldt ud levede op til forventningerne, besluttede Risskov Tømrerne at tilbyde ham fast lærepladskontrakt i firmaet startende fra 5. januar 2015.

Rebecca, 18 år
 
Gastronomi,
Den Økologiske Produktionsskole, København

 

Jeg har gået på Den Økologiske Produktionsskole (ØKO) af to omgange. Jeg startede i februar 2014 og gik der et halvt år frem. Og jeg startede så igen i september 2015 og har ca. et halvt år tilbage nu. Jeg ved stadig ikke helt, hvad jeg vil, og jeg tænker derfor, at produktionsskolen kan hjælpe med at afklare – måske via praktik som sælger, da jeg tænker det måske er denne vej jeg vil. Jeg startede på ØKO, fordi jeg synes det var spændende, og jeg vidste ikke rigtig, hvad jeg ville. Jeg tænkte derfor, at produktionsskolen var en god løsning.

 

Når vi arbejder på partnerskabet kan jeg rigtig godt lide at skrælle grøntsager, og jeg synes det er hyggeligt at stå bag disken og tage imod bestillinger og sælge. Jeg lærer at lave mad til rigtige kunder og servicere dem. Jeg kan godt lide service-delen og vil nok gerne denne vej, måske et sælger-fag.

 

Mine lærere lærer mig noget, jeg måske kan bruge senere hen. Jeg tænker ikke over, hvad jeg har lært en dag, når jeg kommer hjem, men når jeg for eksempel står og skal lave noget mad derhjemme, så finder jeg ud af, at jeg kan nogle nye ting. Vi elever er jo sammen hver dag, og selvom jeg ikke snakker lige meget med alle, synes jeg at hver især giver noget til fællesskabet. De andre elever betyder at det er sjovt at komme i skole og jeg lærer at samarbejde.

 

Jeg har mødt mange inspirerende personer og meget forskellige personer på partnerskabet; personer, som er en del af et fællesskab, selvom de ikke lige nødvendigvis passer ind på papiret. Der kommer også mange udenlandske studerende, så jeg bliver bedre til at snakke engelsk.

 

Jeg ved ikke, hvor jeg er om et år – jeg er der nu, hvor alt ligger lidt åbent.

Nikolaj, 22 år
 
Adventure,
Randers Produktionshøjskole

 

”Nu har jeg fået en normal døgnrytme igen.”

 

Jeg har været på partnerskabet Adventure-linjen siden oktober 2015. Jeg har taget 2-årig HG, men det var ikke rigtig mig, og jeg havde ikke lyst til at fortsætte i praktik. Så gik jeg hjemme i noget tid. Jeg havde ingen penge og ville gerne have noget at lave, men der er jo ikke rigtig nogen ungdomsuddannelser, der stater i oktober.

 

Jeg blev henvist til Randers Produktionshøjskole og efter at have hørt om Adventure-linjen, vidste jeg, det var lige noget for mig. Jeg kan godt lide udelivet og kan godt lide at være fysisk aktivt. Så det er blevet sjovt at gå i skole. På 'Adventure' oplever jeg en masse nyt, og ingen dage er ens. Formidling er nyt for mig og jeg lærer en masse – især at stå og tale overfor fremmede mennesker. Og så jeg er blevet meget mere ansvarlig. Jeg synes, jeg får en masse nye kompetencer, både sociale og faglige.

 

Lærerne er rare at have i baghånden til at hjælpe og sætte i gang. Det er rart med én, der har lidt mere ansvar end mig. Det giver tryghed! De andre elever betyder meget for mig. Vi hjælper hinanden, og jeg har fået mange nye venskaber. De første dage snakkede jeg ikke rigtig med nogen – sådan er jeg… Men de andre trak mig med ind i fællesskabet. Så nu er fuldt ud en del af gruppen.

 

Jeg aner ikke, hvad jeg laver om et år, men der er ingen tvivl om, at jeg tager en masse med mig fra partnerskabet.

 

Jeg har gået på linjen siden juni 2015. Jeg var blevet færdig med grundforløbet til IT-supporter og kunne ikke finde en elevplads, så for at få en indkomst startede jeg på Randers Produktionshøjskole.

 

Jeg er med til at finde ud af, hvad der egentlig kan lade sig gøre. Hvis noget går galt, kan jeg hjælpe med at reparere. Jeg er også god til matematiske ting – jeg havde fx andengradsligninger i 10. klasse. Det gav lidt frihed i 10., fordi jeg var foran.

 

Lærerne giver mig motivation til rent faktisk at komme om morgenen og til at møde stabilt, fordi man ved, at man får en god dag. Man får lov til at lave det man egentlig gerne vil. Det man brænder for.

 

Der er et godt fællesskab blandt eleverne. Det er venner, man har hele vejen igennem. Man får et godt fællesskab, når man laver ting hver dag, og det fortsætter forhåbentlig langt ud i fremtiden.

 

Om et år er jeg forhåbentlig noget inden for teknisk tegning, 3D-tegning og computere.

Preben (dæknavn), 20 år
 
Innovation & Design,
Randers Produktionshøjskole

 

Jeg har været et halvt år på linjen på ØKO (Den Økologiske Produktionsskole). Mit arbejde er pædagogik og idrætsundervisning af 4. og 5. klasser. Inden jeg begyndte på dette partnerskab havde jeg tænkt, at jeg måske godt kunne være pædagog. I Folkeskolen havde jeg problemer med at sidde stille. Her kan jeg få lov til at være aktiv.

 

På partnerskabet er vi mange elever sammen om idrætsundervisningen. Det er rart med noget backup, når man har hinanden på partnerskabet. Det er lidt nemmere, når man er flere elever sammen om det, fx når man skal have samlet børnene. Man kan godt blive lidt presset, når man er alene. Læreren forbereder én til arbejdet, og lærerne har stor indflydelse. Vi er fortrolige med lærerne. Jeg har fået en masse erfaring indenfor det pædagogiske arbejde. Når man arbejder med børn, bliver man for eksempel nødt til at ’bygge sin facade’ overfor børnene og lære at være meget ’bestemt’.

 

Om et år er jeg måske i gang med en PAU (Pædagogisk Assistent Uddannelse).

August, 19 år
 
Børn & Bevægelse,
Den Økologiske Produktionsskole, København

 

Jeg har været på Partnerskabet siden august 2015. Før jeg startede, gik jeg på gymnasiet. Først tænkte jeg, at jeg skulle være tømrer. Det gad jeg ikke. Så gik jeg i gymnasiet i 3 måneder. Jeg sov for meget i timerne. Så skulle jeg finde på noget andet, og så fandt jeg på at komme på Randers Produktionshøjskole.

 

Mit arbejde er at være ham, der ringer rundt. Jeg er vores ansigt udadtil. Jeg er frontfigur. Mit job går ud på at lave det, vi mangler. Jeg er faktisk ikke særlig god til én ting, men jeg er gennemsnitlig til mange ting. Jeg er også med til idéudvikling – alternativ idéudvikling. Vores partnere har betydet, at vi har fået lov at bygge en drone – det er ret sejt.

 

Lærerne har en plads i hverdagen. Der er ikke noget værre, end at have en røvkedelig lærer, for så får man en røvkedelig dag. Når man er ved at gå død, kan man gå hen og få en røvsparkning med mørke jokes, og så kan man gå hen og arbejde videre.

 

De andre elever er nogle gamle røvhuller! Men det havde været kedeligt at sidde alene hele dagen, hvis de ikke havde været der.

 

Om et år går jeg forhåbentlig går jeg på HF. Der burde jeg være. Det lyder også 'fint'.

Simon, 18 år
 
Innovation & Design,
Randers Produktionshøjskole

 

Jeg har gået på Randers Produktionshøjskole siden september 2015. Jeg havde ikke noget at lave. Jeg søgte en læreplads som smed, men fandt aldrig noget. Jeg havde tre klip til at være på en uddannelse, og derfor ville jeg gerne i gang. Så fandt jeg det her, som kunne spore mig ind på, hvad jeg gerne ville. Det var noget med computer, som jeg altid har interesseret mig for. Jeg valgte innovation bandt andet på grund af 3D-printeren – det synes jeg var fedt.

 

Mit arbejde er 3D-konstruktion, 3D-tegning, 3D-print og idéudvikling. Også testning og prototypebygning og skitsering i forhold til normal tegning med papir og blyant, som ikke er på computer. Man laver noget, andre skal bruge – det er ikke bare noget, man leger. Fx med vores arbejde med at lave dronen, her har vi en deadline, hvor vi skal have en video færdig – der er noget på spil.

 

Mine lærere betyder meget for mig – det var dem, der startede med at inspirere mig. De lærer mig meget. De har mere erfaring og kan lære det videre. Vi har et mere venskabeligt forhold til vores lærere. Og hygger os sammen og det er fedt.

 

De andre elever betyder også ret meget. Vi hjælper hinanden. Hvis jeg ikke er god til noget, er de måske gode til det. Vi gør det også meget med humor. Nogle gange lærer jeg også fra mig, og de kommer og spørger mig. På den måder får jeg en følelse af, at jeg er god til noget.

 

Om et år er jeg gang med en uddannelse eller et arbejde, som har noget med det her fag at gøre.

Nicklas, 21 år
 
Innovation & Design,
Randers Produktionshøjskole

 

"Jeg har nok lidt af en gøgler i mig."

 

Jeg har været i Partnerskabet siden juni 2015. Inden da havde jeg været elev i Brugsen, men stoppede i foråret 2015 og gik hjemme i ca. tre måneder. Jeg hørte om Randers Produktionshøjskole gennem mine forældre og søgte selv mere info på nettet. Efter en enkelt samtale på skolen startede jeg, dagen efter, på Partnerskabet, Adventure-linjen.

 

Til hverdag planlægger jeg arrangementer og events for børn og unge på Nordre Fælled.

Jeg synes, jeg lærer en masse, som jeg tror, jeg vil få brug for, når jeg senere skal ud og arbejde. Jeg er blevet mere ansvarlig og mere social. Tidligere var jeg nok lidt af en enspænder, men jeg er blevet mere åben og snakker mere.

 

Jeg kan godt lide, at der er frihed under ansvar i Partnerskabet – at man skal håndtere friheden uden at misbruge den. Det motiverer mig at have en ramme hvor jeg kan udfylde rammen med aktiviteter sammen med de andre elever – jeg kan lide, at jeg får lov at være kreativ. Jeg tror også jeg er blevet mere voksen og mere moden af at være i Partnerskabet.

 

Netop fordi der er masser af frihed, er det godt at have lærerne i baghånden, som man kan spørge, hvis man bliver usikker. Vi ved vi altid har en støtte bagved. De andre elever i Partnerskabet er også meget vigtige. Vi har det godt sammen og kan spørge hinanden om hjælp. Jeg har fået mange nye venner.

 

I fremtiden vil jeg gerne arbejde med pædagogisk arbejde. Jeg har nok altid vist, at det skulle være noget i den stil, men jeg er blevet mere afklaret om retningen nu.

PF, 22 år
 
Adventure,
Randers Produktionshøjskole

 

Jeg startede på ØKO (Den Økologiske Produktionsskole) i november, for tre måneder siden. Jeg startede, fordi jeg har en interesse for træ, men der var ikke plads. Derfor fulgte jeg min anden interesse, som er at lave mad. Jeg overvejede også Leg & Bevægelse, for også at komme i bedre form. Jeg så egentlig mig selv i tømrerfaget, men jeg er faldet rigtig godt til rette i køkkenet, så her bliver jeg nok.

 

Mit arbejde er at lave mad. Jeg kan bedst lide at skære, stå ved komfuret og være sammen med vennerne. Jeg lærer at være sammen med folk og være mindre genert. Jeg har før i tiden været meget genert, så jeg lærer at være mere åben, snakke med nye folk og arbejde med min generthed. Det er rart at lære nye folk at kende. At stå ved disken giver mig erfaring i mødet med nye folk. Køkkenet er mere min trygge base, hvor jeg nu kender folk og har fået gode venner.

 

Mine to lærere har betydet meget. De sætter tingene i ramme for mig og stoler på, at jeg udfører det. Det er også rigtig rart, at jeg har nogle at snakke med om svære ting og problemer. I min folkeskole blev jeg for eksempel mobbet og havde ingen lærer, som gjorde noget. Det er også derfor, jeg gerne vil arbejde med min generthed, så dette ikke sker igen, og jeg kan håndtere forskellige personernes adfærd. Her på ØKO tager de sig af tingene og hjælper.

 

Partnerne betyder også rigtig meget, da de giver mig erfaring i at snakke med nye og mange forskellige mennesker. Det styrker min selvtillid.

 

De andre elever betyder rigtig meget. Folk på skolen betyder generelt rigtig meget for mig. Vi hygger os, og folk er rigtig søde. Der er en rigtig god stemning i køkkenet, og det giver en god hverdag, og at jeg har lyst til at komme i skole.

 

Om et år ser jeg mig selv som tømrerlærling eller på Københavns Tekniske Skole. Jeg har faktisk en lærlingestilling på hånden, men skal lige være helt sikker på, at det er det, jeg skal være, inden jeg siger 'Ja'.

Torbjørn, 18 år
 
Gastronomi,
Den Økologiske Produktionsskole, København
  • facebook
  • Twitter Clean
  • w-googleplus

RING TIL:

T: +45 26 18 26 84

F: +45 22 72 29 19